Øjenbrynsløft

Book konsultation
Download patientinformation:

Med alderen mister huden i panden sin elasticitet og viser dette sig ved tunge øjenbryn. Dette forværres i de fleste tilfælde med slappe øjenlåg. I lette tilfælde medfører det æstetiske gener af at se træt ud. I svære tilfælde kan tilstanden give gener i form af spændingshovedpine grundet konstant spænding af pandemusklaturen for at løfte øjenbrynene. Hvis man kun fjerner den slappe hud ved øvre øjenlåg, trækkes øjenbrynene yderligere ned. Ved øjenbrynsløft kan man løfte øjenbrynene op.

Der er forskellige teknikker for at løfte øjenbrynene afhængig af sværhedsgrad:

Direkte øjenbrynsløft

Ved direkte brynløft excideres (fjernes) en del af huden lige over øjenbrynene. Denne teknik medfører synligt ar ved øverste kant af øjenbrynene.

Løft af den yderste del af øjenbrynene (lateral brow lift) eller temporalt løft

Denne teknik fokuserer på den yderste del af øjenbrynene og panden. Denne type øjenbrynsløft medfører løft af både øjenbrynene og panden. Øjenbrynsløft med denne teknik gennemføres gennem et lille snit (ca. 4 cm) ved hårgrænsen. Ulemper ved denne form for løft er, at man kun kan løfte den yderste del af øjenbrynene.

Total pandeløft

Ved denne teknik kan man løfte hele øjenbrynet samt panden gennem et langt snit fra øre til øre ind i hårgrænsen eller ved hårgrænsen. Denne teknik er mest brugt til meget tunge øjenlåg samt dybe rynker i panden.

Midt pande-øjenbrynsløft

Ved denne form for øjenbrynsløft placeres snit i midten af panden sv.t. En af de dybe panderynker. Fordelen ved denne form for øjenbrynsløft er, at man løsner muskulaturen sv.t. Glabella (mellemrummet mellem øjenbrynene). Ulempen ved den teknik er, at arret på panden vil være synligt i lang tid.

Øjenbrynsløft gennem øjenlågsplastik

Ved denne teknik foretager man brynløft gennem øjenlåget, så man fjerner overskydende hud fra øvre øjenlåg. Denne form for øjenbrynsløft er velegnet til mindre hæng af den yderste del af øjenbrynene.

Bedøvelse

Alle overnævnte operationer kan udføres som dagkirurgisk procedure i lokal bedøvelse.

Komplikationer

Ligesom alle former for kirurgi er øjenbrynsløft også forbundet med risiko for komplikationer i form af ansamling, betændelse, blødning, nerveskade, skæmmende ar, hårtab.
Hævelse og misfarvning er en del af operationen og som foretager sig i løbet af 2- 3 uger.
Trådene fjernes som regel efter 7-8 dage.

Farooq har mere end 25 års erfaring indenfor plastikkirurgi og har udført mange øjenlågsoperation. Han har specialiseret sig i æstetisk og kosmetisk kirurgi. Farooq taler foruden dansk også svensk, engelsk, dari og persisk.

Book
Farooq Nasseri Speciallæge i plastikkirurgi