Fillers
Book konsultationHvem må udføre fillers
Fillers anvendes til behandling af aldringsforandringer i ansigtet. Typisk anvendes fillers i de tidlige stadier af aldringsforandringer, imens de sværere forandringer behandles med kirurgiske indgreb. De typiske behandlinger er udfyldning af fordybninger under øjnene, udfyldning af furer på kinder og forstørrelse af læber.
Hvordan foregår rynkebehandling med fillers?
Fillers findes i mange forskellige typer. Overordnet kan de inddeles i blivende (permanente) og midlertidige. Permanente fillers må generelt frarådes til brug i ansigtet, da man ikke kender langtidseffekten og det er stort set umuligt, at rette op på evt. problemer. De mest anvendte midlertidige fillers består af forskellige Hyaluronsyrer, et protein som binder vand ekstremt effektivt. Proteinet nedbrydes langsomt i kroppen, hvorfor effekten aftager i løbet af måneder.
Fillers pris
Behandling | Bedøvelse | Pris (DKK) |
---|---|---|
Forundersøgelse med henblik på kosmetisk behandling (botox og/ eller filler) | – | 450 |
Fillers (vævsfylder) | ||
Læber og fine linjer | Lokal | 1.950 |
Middeldybe rynker (fx næse) | Lokal | 3.500 |
Fylde til fx kinder | Lokal | 3.600 |
Pr. ekstra mL | Lokal | 2.500 |
Botox (op til 20 UE) | ||
1 område | Lokal | 2.600 |
Ekstra område | Lokal | 1.400 |
3 område | Lokal | 5.000 |
Botox (op til 10 UE) | ||
1 lille område | Lokal | 1.700 |
Ekstra lille område | Lokal | 900 |
* Pris for forundersøgelse fratrækkes ved booking af operation i fuld bedøvelse.
** Alle priser er vejledende.
Forløb
Forundersøgelse
Inden forundersøgelsen vil du få udleveret et skema om dit generelle helbred, allergi, medicin og persondata samt efterfølgende et skema omkring samtykke til operation og hospitalets kommunikation med tredjepart.
Der vil ved forundersøgelsen blive taget billeder til brug for senere dokumentation af den gennemførte behandling (før/efter billeder).
Alle disse data er beskyttet af persondataloven og vores tavshedspligt. Du får udleveret skriftlig information om behandlingen. I henhold til lovgivningen skal der gå mindst 2 døgn før du kan booke dig til en behandling.
Du har krav på en bisidder under forundersøgelsen, såfremt du ønsker dette.
Følgevirkninger
Ideelt set skal der ikke være nogen følgevirkninger, andet end den tilsigtede effekt af behandlingen.
Umiddelbart efter behandlingen vil der være små mærker efter indstik og ømhed. Der kan også være lidt ekstra hævelse, som aftager i løbet af den første tid.
Komplikationer
Fillers (ikke permanente)
En overbehandling med fillers, vil naturligvis medføre et ”hævet” udseende indtil effekten aftager. Der er beskrevet permanente ”hævelser” eller knuder efter behandling med ikke permanente fillers. Dette skyldes som regel en betændelsesreaktion (kroppens egen reaktion) der senere erstattes af lidt arvæv.
Ved fillers behandling, kan der opstå infektion ved indstiksstederne, som dog ofte ikke efterlader blivende problemer.
Holdbarhed
Ikke permanente fillers findes i forskellige ”holdbarheder” med effekten aftagende fra 3 og helt op til 12 måneder.