BTX®

Book konsultation
Download patientinformation:

Hvad kan botox bruges til?

Botox anvendes typisk i de tidlige stadier af aldringsforandringer, mens mere omfattende forandringer ofte kræver kirurgiske indgreb. De mest almindelige behandlinger med Botox omfatter udglatning af bekymringsrynker, panderynker og rynker omkring øjnene.

Derudover kan Botox også bruges til at reducere svedproduktion i eksempelvis håndflader og armhuler. Hvad mange ikke ved, er, at det også er muligt at bruge Botox til at gøre næsen smallere eller løfte næsetippen.

Botox kan desuden anvendes til at opstramme underansigtet og skabe et mere markeret V-formet ansigt eller til at reducere "hamsterposer".

Mulighederne med Botox er mange, og vores kosmetiske sygeplejerske står klar til at give dig råd og vejledning. Book en konsultation for at finde frem til den behandlingsmetode, der passer bedst til dig.

Hvordan foregår en behandling med Botox?

Inden behandlingen kan udføres, skal den ansvarshavende læge tilse dig. Dette kan klares online. Før injektionen påbegyndes, gennemgår vi sammen, hvad der skal behandles, så vi sikrer, at vi er enige om planen. Det er også her, du har mulighed for at stille yderligere spørgsmål.

Efterfølgende tages der fotos til din journal. Huden desinficeres, og injektionsområderne markeres. Selve injektionen med Botox tager kun få minutter.

Hvad kan jeg forvente af mit resultat?

Du kan forvente et flot, æstetisk og naturligt resultat. Effekten af behandlingen viser sig gradvist, og der går typisk 2-14 dage, før den fulde virkning af behandlingen indtræder.

14 dage efter behandlingen tilbydes du en gratis kontrol, hvor vi vurderer resultatet og foretager eventuelle justeringer. Resultatet af behandlingen varer som regel mellem tre og seks måneder. Dog oplever omkring 30 % af patienterne fortsat effekt efter seks måneder.

En rynkebehandling behøver ikke at resultere i et mimikløst ansigt – det afhænger af, hvor og hvor meget Botox der injiceres. Målet er at skabe et udtryk, der passer til dine ønsker og behov.

Hvilket lægemiddel anvendes, og hvad er det?

Hos Prinztlau anvender vi Botox/Vistabel. Dette lægemiddel er en nervegift, som bruges til at skabe en kontrolleret lammelse af musklerne.

Når vi udfører en Botox-injektion, forhindrer stoffet frigivelsen af signalstoffer mellem nerve og muskel. Dette får musklen til at slappe af, hvilket resulterer i, at linjer og rynker enten helt forsvinder eller bliver markant reduceret. Årsagen er, at musklen ikke længere kan trække sig sammen og dermed ikke kan danne folder eller rynker i huden.

Kan jeg fortsætte mine normale gøremål efter rynkebehandling og opstramning?

Ja, du kan fortsætte dine daglige gøremål umiddelbart efter rynkebehandlingen. Dog kan der opstå midlertidige, milde bivirkninger som let rødme, kløe, hævelse eller små blå mærker i det behandlede område.

Det er vigtigt, at du undgår at berøre eller massere det behandlede område de første 4 timer efter behandlingen. I dagene efter kan du også opleve en let forbigående hovedpine, som er normal og aftager af sig selv.

Må jeg behandles, hvis jeg er gravid eller ammer?

Nej, du må ikke behandles med Botox, hvis du er gravid eller ammer. Dette skyldes, at der ikke foreligger tilstrækkelige studier om stoffets sikkerhed under graviditet og amning. Din sikkerhed og dit barns helbred prioriteres altid højest.

Hvor gammel skal man være for at få botox?

Du skal være min. 18 år for at foretaget botox behandlinger

Botox pris

Behandling Bedøvelse Pris (DKK)
Forundersøgelse med henblik på kosmetisk behandling (botox og/ eller filler) 450
Botox (op til 20 UE)
1 område Lokal 2.600
Ekstra område Lokal 1.400
3 område Lokal 5.000
Botox (op til 10 UE)
1 lille område Lokal 1.700
Ekstra lille område Lokal 900
Fillers (vævsfylder)
Læber og fine linjer Lokal 1.950
Middeldybe rynker (fx næse) Lokal 3.500
Fylde til fx kinder Lokal 3.600
Pr. ekstra mL Lokal 2.500

* Pris for forundersøgelse fratrækkes ved booking af operation i fuld bedøvelse.

** Alle priser er vejledende.

Forløb

Forundersøgelse
Inden forundersøgelsen vil du få udleveret et skema om dit generelle helbred, allergi, medicin og persondata samt efterfølgende et skema omkring samtykke til operation og hospitalets kommunikation med tredjepart.

Der vil ved forundersøgelsen blive taget billeder til brug for senere dokumentation af den gennemførte behandling (før/efter billeder).
Alle disse data er beskyttet af persondataloven og vores tavshedspligt. Du får udleveret skriftlig information om behandlingen. I henhold til lovgivningen skal der gå mindst 2 døgn før du kan booke dig til en behandling.

Du har krav på en bisidder under forundersøgelsen, såfremt du ønsker dette.

Følgevirkninger

Ideelt set skal der ikke være nogen følgevirkninger, andet end den tilsigtede effekt af behandlingen.
Umiddelbart efter behandlingen vil der være små mærker efter indstik og ømhed. Der kan også være lidt ekstra hævelse, som aftager i løbet af den første tid.

Komplikationer

Botox
Ved indsprøjtning kan de forkerte muskler blive påvirket, hvilket kan medføre utilsigtede effekter, der først aftager efter de 3 måneder. Såfremt Botox gives for hyppigt, når de pågældende muskler ikke, at restituere, hvilket kan medføre blivende svækkelse. Dette er årsagen til, at der ikke skal gives fornyet Botox-behandling før end effekten af den sidste behandling er aftaget.

Holdbarhed

Botox effekt aftager efter 3 måneder, men ved de efterfølgende behandlinger kan effekten vare op til 6 måneder.

Farooq har mere end 25 års erfaring indenfor plastikkirurgi. Han har specialiseret sig i æstetisk og kosmetisk kirurgi. Farooq taler foruden dansk også svensk, engelsk, dari og persisk.

Book
Farooq Nasseri Speciallæge i plastikkirurgi