Brystforstørrelse med eget fedt

Brystforstørrelse operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt deformitet, ændring af brystets form eller størrelse efter graviditet og amning, naturlige aldersforandringer eller blot et ønske om en større barm, så giver netop denne operation, for mange kvinder, en følelse af større velvære og tilfredshed.

Brystforstørrelse

Indtil nu har ind-operering af silikone-implantater været den foretrukne metode til bryst forstørrelse. Men nu er der nyt! Ved behandling med fedt-transplantation udnytter man, at fedtceller der suges ud ved en særligt skånsom fedtsugning, i samme operation kan placeres ind omkring brystet. Ved en særlig skånsom oprensning og anvendelse af en særlig indsprøjtnings-teknik sikres blivende resultat. De celler, der overlever de første 3 måneder (erfaringsmæssigt ca. 50-80 %) opfører sig derefter som normale fedtceller. Det vil sige, at hvis man taber sig efter operationen, mister man volumen i brysterne ligesom et ikke-opereret bryst gør normalt – og omvendt. Uden vægt-ændringer er varigheden af resultatet flere år og muligvis livslang, ligesom den er ved hudtransplantation. Metoden har dog ikke eksisteret længe nok til at man kan sige dette med sikkerhed. Da en stor del af brystet i forvejen består af fedtceller, opnår man dog et helt naturligt og blivende resultat med denne behandling. Du kan læse mere om brystforstørrelse med eget fedt og fedt-transplantation i kapitlet derom.

I dag findes der så mange forskellige implantater af så god kvalitet, at det i reglen er muligt at finde et, der egner sig godt til dine ønsker. Ikke desto mindre ønsker nogle kvinder ikke de følgevirkninger og risiko for komplikationer som implantater kan give. Det kan være alt lige fra det synlige ar til en personlig holdning eller frygt for, at brystet vil føles køligt eller unaturligt med et implantat i. For disse kvinder er fedt-transplantation en banebrydende nyhed, da muligheden for en permanent bryst forstørrelse simpelt hen ikke har været til stede før nu.

Kvinder, der ønsker en mindre eller moderat bryst forstørrelse er bedst egnet. Der er nemlig grænser for, hvor mange fedtceller man kan flytte ved én operation. Man kan forvente at hvert bryst forstørres med lidt under en skålstørrelse for hver operation. Ønsker man et større resultat, kan operationen foretages flere gange, hvis der vel at mærke er fedtceller nok at tage af et andet sted på kroppen. Ønsker du en stor forandring på én gang, er denne behandling ikke velegnet til dig.