Ansigtsløft
Book konsultationAnsigtsløft “Deep Plane” (inklusiv halsløft)
Ansigtsløft "Mini deep plane" (kun ansigtsløft)
Ansigtsløft Hollywood
Ansigtsløft – overblik
Et ansigtsløft, også kaldet et facelift, er en kirurgisk behandling, der har til formål at genskabe et mere ungdommeligt udseende ved at løfte og repositionere væv i ansigtet og afglatte huden.
I dag findes der mange forskellige typer af facelift. Den grundlæggende forskel ligger i, hvilke lag i ansigtet der løftes – om det er huden, SMAS-laget eller de dybere strukturer under SMAS.
Typer af facelift
Overordnet set skelnes der mellem fem typer facelift:
- Hollywood-facelift:
Opstramning af huden samt mild opstramning af de dybere lag. - MACS-facelift
Opstramning af huden og opstramning af lagene under huden med tråde, som placeres i loop omkring vævet og fikseres i dybere faste punkter. - Ponytail-facelift
Huden løsnes gennem mindre snit indenfor hårgrænsen ved brug af endoskop (kikkert). - SMAS-facelift:
- SMAS skæres eller løsnes
- SMAS duplikeres
- Deep plane facelift (under-SMAS facelift):
- Mini deep plane: Kun ansigtsløft
- Fuld Deep plane: Ansigtsløft inkl. halsløft
SMAS står for det superficielle musculoaponeurotiske system og er et naturligt støttelag af muskler og bindevæv, som ligger under huden og fedtlaget. Ved et SMAS-facelift strammes og flyttes dette lag nænsomt, hvorefter huden tilpasses. Det giver et mere frisk og naturligt udseende – uden at ansigtet ser stramt ud.
Et SMAS-facelift kan udføres på to måder, afhængigt af behov og anatomi:
Opstramning og repositionering af de løsnede dybe væv i det ikke fikseret område, hvor hud og det underliggende væv løftes samlet for et mere naturligt og langtidsholdbart resultat.
Afhængigt af om halsen også løsnes og opstrammes, skelnes der mellem to former for deep plane facelift:
På Printzlau Privathospital kan vi udføre alle typer af facelift, men i praksis er det kun SMAS og især deep plane facelift, som er relevant. Deep plane ansigtsløft giver typisk et mere naturligt og harmonisk resultat, uden at ansigtet kommer til at se stramt eller opereret ud.
Ansigtsløft Hollywood
Et Hollywood ansigtsløft, er en skånsommere variant af deep plane facelift og egner sig til patienter med milde aldringstegn.
- Indgrebet udføres via et snit foran øret
- Kortere operationstid og ofte hurtigere heling
- Kan udføres i lokalbedøvelse
Behandlingen giver et friskere og mere forynget udseende, men er målrettet de mere overfladiske aldringstegn og påvirker kun i begrænset omfang de dybere strukturer i ansigtet.
Ansigtsløft "Mini deep plane" (kun ansigtsløft)
Et mini deep plane ansigtsløft bygger på samme princip som et deep plane ansigtsløft, men indgrebet omfatter kun ansigtet og ikke halsen. Behandlingen egner sig til patienter med moderate aldringstegn.
- Indgrebet udføres via et snit foran øret.
- Teknikken er den samme som ved et deep plane facelift, men behandlingen begrænses til ansigtet
- Kan udføres enten i lokalbedøvelse eller fuldbedøvelse
Ansigtsløft "Deep Plane" (inkl. halsløft)
Et deep plane facelift er en mere avanceret og omfattende teknik, som inklusive et halsløft
- Kirurgen arbejder i det dybeste anatomisk lag
- Vævet i mellemansigtet, kinder og kæbelinje løftes som en samlet enhed
- Løftet sker i de dybe strukturer, ikke i huden
- Resultatet bliver ofte mere naturligt, harmonisk og langtidsholdbart
- Udføres under fuldbedøvelse
Denne teknik gør det muligt at genskabe ansigtets oprindelige konturer frem for blot at stramme huden.
Hvordan placeres arret
Ved et mini deep plane facelift, hvor der kun opstrammes i ansigtet, placeres arret typisk foran øret og op i hårgrænsen.
Ved et fuldt deep plane facelift, hvor der også opstrammes på halsen, placeres arret typisk foran øret, op i hårgrænsen og bag øret i hårgrænsen.
Indgangspunkterne vælges omhyggeligt for at give optimal adgang til deep plane-laget.
Hvilken teknik er den rigtige for dig?
Valget mellem mini deep plane facelift og deep plane facelift afhænger af:
- Dine aldringstegn
- Hudens elasticitet
- Hvilke områder der ønskes forbedret
- Dit ønske til resultatets varighed og naturlighed
Ved en personlig konsultation vurderes det, hvilken teknik der passer bedst til netop dig.
En avanceret teknik – kun for erfarne specialister
Selvom deep plane facelift har eksisteret siden 1990’erne, er teknikken først blevet bredt anvendt i de seneste år. Årsagen er, at det er en teknisk krævende operation, som stiller store krav til kirurgens erfaring og anatomiske viden.
Den største udfordring er, at der skal opereres ind omkring nervegrenene fra ansigtsnerven.
For at udføre et deep plane facelift sikkert kræves:
- Indgående kendskab til ansigtets anatomi
- Stor kirurgisk erfaring
- Præcis og kontrolleret teknik
Kombination med andre behandlinger
Et facelift kan med fordel kombineres med andre kirurgiske behandlinger, hvis det vurderes relevant.
Formålet er at skabe et harmonisk og balanceret resultat, hvor ansigt og hals passer naturligt sammen.
Afhængigt af den enkeltes behov kan et facelift kombineres med:
- Halsløft – for en tydeligere overgang mellem ansigt og hals
- Fedtsugning af halsen – hvis der er overskydende fedt under hagen
- Fedtsugning af hamsterposer – for en mere markeret kæbelinje
- Platysmaløft – opstramning af halsens muskulatur
- Lip lift – for at forkorte afstanden mellem næse og overlæbe
- Pandeløft – løft af bryn og pandeområdet
- Tindingeløft – for at åbne øjenområdet og løfte den ydre del af øjenbrynene
- Fedttransplantation – for at genskabe eventuelt manglende fylde
Disse behandlinger kan udføres samtidigt eller i etaper, afhængigt af den ønskede effekt, helingstid og sikkerhed.
Individuel vurdering
Ikke alle har behov for samme kombination.
Ved en grundig konsultation vurderes:
- Ansigtets proportioner og anatomi
- Hudens kvalitet og elasticitet
- Forholdet mellem ansigt og hals
- Patientens ønsker og forventninger
Målet er altid et naturligt, friskt og alderssvarende resultat – uden at ændre ansigtets karakter.
FAQ
Hvordan udføres en deep plane ansigtsløftning?
Huden er meget elastisk. Hvis man kun strammer huden, vil effekten ofte aftage efter få måneder.
Under huden ligger SMAS-laget – et stærkt bindevævs- og muskellag. Når dette lag løftes og styrkes, kan resultatet holde i mange år.
Ved et ansigtsløft:
- Løsnes huden nænsomt fra SMAS
- Skæres i deep plane i det løse område og løsnes fra de underliggende strukturer helt frem over kinderne
- Overskydende hud trimmes uden træk
Dette giver indre støtte og et mere naturligt resultat.
Fedttransplantation – hvor og hvorfor
Eget fedt kan i nogle tilfælde anvendes til at genskabe volumen i ansigtet.
- Fedtet placeres primært under SMAS-laget. Dette område giver bedre plads til fedtet
- Fedt placeres ikke direkte lige under huden, da der normalt ikke er tilstrækkelig plads her
Ved at placere fedtet i de dybere lag opnås:
- Et mere jævnt og naturligt resultat
- Mindre risiko for ujævnheder
- Bedre overlevelse af fedtet
Denne kombination af støtte fra SMAS og volumen fra fedt bidrager til et ansigt, der fremstår mere friskt, blødt og naturligt – uden at se overfyldt eller stramt ud.
Hvordan udvikler arrene sig over tid?
Efter operationen vil arrene gennemgå en naturlig helingsproces:
- I starten kan arrene være let røde og hævede
- Over uger og måneder bliver de gradvist lysere og mere diskrete
- Efter 6–12 måneder er arrene som regel meget svære at se
For at opnå det bedste ar-resultat anbefales:
- At følge kirurgens anvisninger nøje
- At undgå sol på arrene i helingsperioden
- Eventuelt brug af silikoneplaster eller silikonestift, hvis det anbefales
Langt de fleste patienter oplever, at arrene med tiden bliver diskrete og lette at skjule – også ved kort hår eller opsat hår.
Hvad kan man gøre ved løs hud i ansigt og på halsen efter stort vægttab?
Ved stort vægttab, kan ansigtet og specielt halsen få et ældet udseende. Traditionel ansigtsløftning og kirurgisk opstramning af huden på halsen kan reducere dette. Disse operationer regnes for rent kosmetiske indgreb og udføres efter traditionelle teknikker, trods stort vægttab.
Ansigtsløft pris
| Operation | Bedøvelse | Pris (DKK) |
|---|---|---|
| Forundersøgelse* | – | 900 |
| Ansigtsløft (Mini Deep Plane) | Fuld | 80.000 |
| Ansigtsløft “Deep Plane” inkl. Halsløft | Fuld | 95.000 |
| Ansigtsløft Hollywood | Lokal | 55.000 |
| Tillæg til ansigtsløft | ||
| Lip lift | 14.000 | |
| Fedtsugning af hals og hamsterposer | 10.000 | |
| Fedttransplantation 1.område | 10.000 | |
| Pandeløft | 30.000 | |
| Tindingeløft | 20.000 | |
| Platysma | 10.000 | |
| Halsløft | ||
| Halsløft direkte m. opstramning af muskel | Lokal | 23.000 |
| Halsløft udvidet m. opstramning af muskel | Fuld | 55.000 |
| Tillæg til halsløft | ||
| Fedtsugning | 7.000 | |
| Øjenlåg | ||
| Øvre øjenlåg | Lokal | 11.900 |
| Nedre øjenlåg | Lokal | 16.900 |
| Øvre og nedre øjenlåg | Fuld | 34.900 |
| Øvrig ansigtskirurgi | ||
| Tindingeløft | Lokal | 27.000 |
| Pandeløft inkl brynløft | Fuld | 40.000 |
| Brynløft via hårgrænse | Lokal | 27.000 |
| Gliding Brynløft | Lokal | 27.000 |
| Lip lift | Lokal | 16.000 |
| Direkte øjenbrynsløft | Lokal | 14.000 |
| Tilvalg af indlæggelse, pr. døgn, hvor dette ikke er inkluderet | – | 4.500 |
| Tillæg for fuld bedøvelse, hvor det ikke er inkluderet | – | 6.000 |
| Second opinion (vurdering af allerede udført operation andetsteds) |
– | 2.500 |
* Pris for forundersøgelse fratrækkes ved booking af operation i fuld bedøvelse.
** Alle priser er vejledende.
Hvordan foregår forløbet?
Forundersøgelse
Ved det første besøg vil plastikkirurgen sammen med dig, vurdere dine ønsker i forhold til muligheder og begrænsninger. Du vil blive informeret om, hvad det er realistisk at forvente af resultat efter operationen, hvilke følgevirkninger operationen har, samt hvilke risici operationen medfører. Du har krav på at modtage denne information både skriftligt og mundtligt.
Plastikkirurgen vurderer dit almene helbred og om det er nødvendigt med blodprøver eller andre undersøgelser før operationen kan gennemføres. Der bliver taget foto af dit ansigt, hvilket er lovpligtigt som dokumentation. Billeder er personlige og må kun anvendes som “før” billeder med din skriftlige tilladelse.
Som privat patient har du krav på, og tilrådes, at medbringe en bisidder til din forundersøgelse. Dette giver god mulighed for at diskutere fordele og ulemper ved at gennemføre operationen, også efter du er kommet hjem.
Ekstra Konsultation
Hvis det er nødvendigt, tilbydes du en ekstra konsultation uden beregning. Her gennemgår vi den endelige behandlingsplan og afklarer eventuelle spørgsmål, så du føler dig tryg og velinformeret, før du træffer din beslutning om operation.
Inden operation
Der skal gå mindst 7 dage fra din forundersøgelse, til en eventuel operation kan finde sted. Betænkningstiden er lovpligtig og sikrer, at du har mulighed for i fred og ro at overveje dine valg, gennemgå den modtagne information og mærke efter, om beslutningen er den rette for dig.
Operation
Ansigtsløft Hollywood udføres i lokalbedøvelse, og du kan tage hjem samme dag.
Mini Deep Plane ansigtsløft udføres i fuld bedøvelse, og du kan tage hjem samme dag.
Deep Plane ansigtsløft udføres i fuld bedøvelse, og der er typisk ét døgns indlæggelse.
Ansigtsløft kan suppleres med opstramning af hals, øjenlågskirurgi, øjenbrynsløft og pandeløft.
Ved fuld bedøvelse skal du være fastende i mindst 6 timer før operationen. Du må dog gerne drikke vand indtil 2 timer før.
Sygeplejersken på sengeafdelingen tager imod dig, identificerer dig og viser dig til rette. Narkoselægen gennemgår den planlagte bedøvelse med dig og din plastikkirurg foretager optegning og sikrer sig, at I er enige om planen.
Ved afslutningen af operationen køres du på opvågningsafsnittet, hvor anæstesipersonalet holder dig under observation til du er helt vågen og klar til at komme på sengeafdelingen.. Du iføres du komprimerende bandage, som du også skal anvende i tiden efter operationen.
Efter operation
Vi har en vejledning til, hvordan du passer godt på dig selv efter operationen. Du kan downloade den her.
Suturfjernelse
Du bliver via sms indkaldt til tråd fjernelse / kontrol ca. 7 dage efter din operation.
3 måneders og 1 års kontrol
Du møder til kontrol hos din plastikkirurg 3 og 12 måneder efter operationen. Her kan resultatet af operationen vurderes og der bliver taget nye foto som dokumentation.
Følgevirkninger og Komplikationer
Der vil altid komme ar efter et ansigtsløft. Arrene er placeret tæt foran øret, ind bag tragus (det lille bruskfremspring foran øregangen), ned omkring øreflippen og om på bagsiden af øret. I tilfælde af et større ansigtsløft kan arret fortsætte op i håret i tinding og helt op over panden, hvis der er planlagt supplerende pandeløft.
De første måneder vil arrene være røde og vil derefter langsomt blive lysere og fladere og dermed mindre skæmmende.
Ar kan i sjældne tilfælde (< 1%) blive permanent hypertrofiske (tykke og røde). Her vil efterbehandling med plaster, evt. steroidinjektion og endelig ny operation kunne komme på tale. Uhensigtsmæssig ardannelse kan efterlade manglende hårvækst i tinding og over panden (< 1%).
Endelig kan der opstå skade på følenerver og bevægenerver (< 1%). I meget sjældne tilfælde er disse nervepåvirkninger permanente.
Ved alle operationer findes risiko for blødning (ca. 1%) og infektion (ca 1%). Når disse er små og overfladiske vil de, ved korrekt behandling, ikke have negativ effekt på det blivende resultat. Store blødninger og dybe infektioner kan derimod få blivende konsekvenser for resultatet i form af dødt væv og dermed ardannelser.
Dødt væv (hudnekrose) er ekstremt sjældent og bør kunne undgås ved anvendelse af korrekt teknik og rettidig behandling af evt. blødning og infektion. Det er således yderst vigtigt, at du hurtigt kontakter vagthavende, hvis du får mistanke om, at en komplikation er under udvikling.
Holdbarhed
Et ansigtsløft kan ikke stoppe aldringsprocessen, og der findes ingen kosmetiske indgreb af denne type, som holder evigt. Til gengæld har du for altid vundet det, der er opnået. Derfor kan resultatet beskrives som en form for “tilbagerykning i tid”, hvor ansigtets aldring fortsætter parallelt – men fra et nyt, yngre udgangspunkt.
Holdbarheden varierer fra person til person og påvirkes både af individuelle forhold og af typen af indgreb. Generelt gælder, at jo dybere og mere omfattende indgrebet er – som ved et deep plane facelift – desto større er den forventede effekt og jo bedre er holdbarheden.
Eventuel reoperation
I sjældne tilfælde, hvis operationen ikke er gået som planlagt, kan der tilbydes en reoperation uden beregning. Dette vil blive vurderet af kirurgen sammen med dig ved kontrolbesøget. Der kan dog ikke ydes tilfredshedsgaranti og det er derfor yderst vigtigt, at du har et helt realistisk billede af det forventede resultat inden du beslutter dig for en operation.