“Jeg blev set som et menneske”
Pia Mortensen, 50 år, receptionist, bor i Hørsholm
Har fået to brystløft
Efter at have ammet sine to børn lignede Pias bryster ikke dem, hun havde været vant til at have. Når hun så sig selv i spejlet, så hun to lange og tunge bryster, der hang et godt stykke ned over maven.
“Jeg rullede dem jo nærmest op i bh’en,” beskriver hun.
Hun kunne ikke gå i t-shirts, da ingen bh'er sad pænt over brysterne i en stram bluse, og hun havde sår under brysterne på grund af vægten og varmen fra den overskydende hud. Derfor fik hun først et, siden et andet, brystløft hos Printzlau Privathospital.
“Jeg var ikke interesseret i at få kæmpe bryster, for jeg er egentlig en bagdelspige. Jeg ville bare så gerne have en pæn barm, der sad, så jeg kunne se min mave og ikke skulle tynges af vægten fra noget, der mest af alt mindede om et yver,” siger Pia.
Hun var lidt nervøs for at skulle opereres, så hun gjorde sine forberedelser grundigt.
Inden hun kom til det lille hospital i Virum, forhørte hun sig tre andre steder, hvor hun blev tilbudt at få silikone i. Men da hun talte med Pavia, en af lægerne på Printzlau Privathospital, opdagede hun en anden mulighed. Han foreslog at løfte hendes barm med hendes eget fedt - en løsning, hun langt bedre kunne forestille sig.
“Han talte virkelig mit sprog. Han vidste nøjagtigt, hvad jeg mente, og han forstod, hvad der var mit personlige behov. Man kan mærke, at det ikke er samlebåndsarbejde derinde - de ansatte er meget empatiske. Jeg følte, jeg blev set som et menneske - ikke bare som en, der skulle have nye bryster,” siger Pia.
Hun gik faktisk en bh-størrelse ned, men fik en barm, der ikke skulle rulles op. Hendes brystvorter blev flyttet, så de ikke længere peger ned i jorden, men udad, og Pia kan se sin maves længde igen.
“Når jeg ser mig selv i spejlet nu, tænker jeg “ah” og ikke “øv”. Jeg går ikke og kaster dem op i hovedet på folk omkring mig, men jeg har det bedre med mig selv, og det betyder, at jeg går ud af døren med en mere positiv indstilling nu,” siger Pia.
