Fuld bedøvlelse
Fuld bedøvelse, også kaldet generel anæstesi, er en sikker og kontrolleret måde at sikre, at du sover dybt og ikke mærker smerte under en operation. For mange kan tanken om at blive bedøvet virke lidt overvældende – men i dag er anæstesi en velafprøvet og meget tryg procedure, som udføres af specialuddannet personale.
På denne side guider vi dig gennem hele forløbet: fra hvad fuld bedøvelse egentlig er, til hvordan den gives, hvordan du vågner igen, og hvordan vi håndterer eventuelle akutte situationer. Vores mål er at give dig ro i maven og en bedre forståelse af, hvad der sker – før, under og efter din operation.
Du kan også læse vores vejledning om fuld bedøvelse her: Læs vejledningen om fuld bedøvelseIntroduktion til fuld bedøvelse
Mød Niels, en af vores erfarne narkoselæger, som giver dig en tryg introduktion til fuld bedøvelse. Her forklarer han, hvornår fuld bedøvelse er nødvendig, og hvordan vi passer godt på dig før, under og efter operationen.
Hvordan foregår fuld bedøvelse?
I denne video gennemgår vi trin for trin, hvordan fuld bedøvelse foregår i praksis – fra forberedelsen før operationen til selve bedøvelsen og opvågningen.
Vi taler med dig inden operationen, sikrer at du er klar og fastende, og gennemgår din journal. Under operationen bliver du nøje overvåget, mens bedøvelsen gives, og vi sørger for, at du sover trygt og er godt smertedækket – både under og efter indgrebet.
Hvordan foregår opvågningen efter operationen?
I denne video forklarer vi, hvad der sker, når du vågner efter en operation i fuld bedøvelse, og hvad du kan forvente i opvågningsfasen.
Du bliver nøje overvåget på opvågningsstuen, hvor vi holder øje med, hvordan du har det, og sikrer, at du er i god og stabil tilstand. Vi er hos dig hele tiden, og selvom du måske ikke husker så meget fra starten, sørger vi for, at du er tryg, velinformeret og godt smertedækket. Når du er stabil og klar, bliver du flyttet videre til sengeafdelingen.
Hvordan håndterer vi akutte situationer under anæstesi?
I denne video fortæller vi, hvordan vi er forberedt på at håndtere akutte situationer – både under bedøvelse og efter operationen.
Vores erfarne anæstesiteam overvåger dig nøje og er trænet i akut medicin. Vi har alt nødvendigt udstyr klar, så vi hurtigt og effektivt kan handle, hvis der skulle opstå en akut situation. Det betyder, at du er i trygge og professionelle hænder gennem hele forløbet.