Under opholdet

Printzlau Privathospital undergik en renovering af hospitalets lokaler i løbet af sommeren 2017. Dette er blevet gjort med henblik på at skabe trygge og hjemmelige rammer.

De fysiske rammer

Printzlau Privathospital har 3 enkeltværelser og 1 dobbeltværelse. Du vil normalt blive tilbudt enkeltværelse medmindre pladsproblemer eller praktiske forhold nødvendiggør andet.

Ved ankomsten på din operationsdag, bliver du modtaget af din sygeplejerske, som viser dig til rette på dit værelse. På værelset forefindes fladskærm og du har fri internet adgang (spørg sygeplejersken om adgangskode)

Op til operationen

Inden operationen vil du blive iklædt operationstøj, tale med narkoselægen og din plastikkirurg sikrer sig enighed om den planlagte operation og foretager optegning.

Dernæst vil du, iført house coat, blive ført over på operationsstuen af din sygeplejerske.

Mens du sover og bliver opereret, vil du være omgivet af vores narkose- og operations team, som vil sørge for, at du sover trygt og holder varmen. Du kan eventuelt tage mp3 afspiller eller lign. med så dine drømme også bliver fyldt med dit eget musik.

Opvågningen

Du bliver vækket på operationslejret, når operationen er overstået og du kan selv flytte dig over i din seng. På opvågningen bliver du passet af vores opvågningssygeplejerske indtil du er helt vågen. Når det er forsvarligt, vil opvågningssygeplejersken følge dig tilbage til dit værelse.

Forplejning

Vores forplejning varierer løbende, men vi bestræber os altid efter at servere lækre og sunde aftens- og frokostanretninger. 

Din morgenmad vil bestå af friskbagt brød fra bageren, og derudover kan vi tilbyde yougurt, müsli, frisk frugt, ost og marmelade.

Der vil være drikkelse og frisk frugt tilgængelig i vores dagligstue under hele dit ophold.

Har du specielle ønsker, så hører vi gerne om det på info@printzlau.com.

Besøgende

Besøgende er meget velkomne, blot der tages hensyn til de andre patienter på hospitalet. Der er mulighed for at tilkøbe dobbeltværelset for dig selv, så du har mulighed for overnattende gæst. Det er dog væsentligt billigere, at installere dine overnattende gæster på et hotel, hvis det blot er et praktisk problem.

Kontakt

Under hele opholdet vil din plastikkirurg være på tilkald og kunne kontaktes på telefon eller tilkaldes indenfor ½ time. Din sygeplejerske, som er til stede under hele din indlæggelse, vil dog kunne hjælpe dig med alle de praktiske forhold. Alle vores sygeplejersker er specielt uddannet i de plastikkirurgiske behandlinger, som vi udfører på hospitalet.

Udskrivelse

Din plastikkirurg vurderer, hvornår du er klar til udskrivelse og informerer dig om forløbet efter operationen. Udskrivelsen foregår normalt mellem kl. 8-10. Din sygeplejerske sørger for udlevering af smertestillende medicin / recept og instruerer dig i efterforløbet.

Pårørende

Dine pårørende er velkomne til at ringe til vagthavende sygeplejerske på telefon 5094 0308 og høre til dit velbefindende.