Kriterier for plastikkirurgi efter massivt vægttab

Plastikkirurgi efter massivt vægttab

Et stort vægttab – som regel efter en fedmeoperation – giver ofte anledning til at patienterne efterfølgende har et ønske og behov for at få plastikkirurgiske indgreb for at reducere den overflødige hud.

Når en patient henvender sig med problemer afledt af overskydende hud, skal der bl.a. tages stilling til, om den overskydende hud alene er aldersbetinget og/eller udelukkende udgør et kosmetisk problem. Hvis dette ikke er tilfældet, skal det vurderes, om der er indikation for offentligt finansieret behandling.

Behovet for og dermed tilbud om plastikkirurgiske indgreb i offentligt regi er individuelt og afhængigt af kroppens samlede konstitution og den almene helbredstilstand, herunder også om man fysisk** og psykisk*** er klar til indgrebet. Endelig indikationsstilling hviler derfor på en individuel helhedsvurdering ved en plastikkirurgisk speciallæge på offentlig sygehusafdeling.

Kriterier:

Følgende kriterier gælder for plastikkirurgisk behandling af patienter, der har haft et massivt vægttab:

  1. Patienterne skal have været svært overvægtige og som hovedregel have præsteret et vægttab på mindst 15 BMI points.
  2. Væsentlige funktionelle gener fra vævsoverskud eller ekstreme forandringer i forhold til alder.
  3. Stabil vægt i 6 måneder (vægtstabilitet defineres som en vægt mellem 5% under og 2% over vægten 6 måneder tidligere)
  4. fedmekirurgiske indgreb skal være foretaget mindst 24 måneder forinden, for at sikre, at patienten er metabolisk stabil (patienter, der har fået en fedmeoperation, kan tidligst henvises 18 måneder efter fedmeoperationen)
  5. BMI må højest være 30, men BMI krav afgøres individuelt.
  6. Individuel vurdering af om patienten er fysisk** og psykisk*** parat til forestående plastikkirurgisk(e) indgreb.

 

Selvom punkterne 1 – 6 umiddelbart opfyldes, er behovet for korrigerende indgreb individuelt og beror på kroppens samlede konstitution.

** Fysiske gener:

  • Tendens til sårdannelse i folder, hvor huden er fugtig
  • Hudsvamp og ildelugt i hudfolder, som er konstant fugtige
  • Besvær med toiletbesøg, idet hængende hud fra balde og lår kan forurenes
  • Hængende kønsbjerg som kan vanskeliggøre seksuelt samvær
  • Smerter, tyngde og trækken fra hudfolder. Dette ses særligt under aktivitet, herunder sportsudøvelse, hvor mobil hud kan trække i underliggende strukturer (herunder følenerver)
  • Smerter ved sædebenene i siddende stilling pga. nedadglidning af baldehud/tab af fedtvæv, som polstrer sædebenene.
  • Hud kommer i klemme: fx arm hud mellem stole, ryg hud ved vending i liggende stilling. Slappe bryster kan under sideleje af klemmes under kroppen. Slap baldehud kan folde og klemmes i siddende stilling
  • Besvær med at finde passende påklædning. Særlig kan bh-tilpasning volde problemer, hvis brystet er meget løst, idet huden kan glide ud under bh’en.

*** Psykosociale gener:

  • Behov for mere end almindelig personlig hygiejne
  • Ubehag ved at deltage i aktiviteter, som kræver let påklædning
  • Ubehag ved at vise sig afklædt også over for partner
  • Tilbageholden-/afholdenhed med seksuel relation pga. væmmelse ved egen krop
  • Nedsat livskvalitet

Udvisiteringsmuligheder:

Det er vigtigt at skelne imellem de tre forskellige udvisiteringsmuligheder.

Det frie sygehusvalg:

Den enkelte borger har ret til at blive vurderet på et andet offentligt sygehus, hvis han/hun har ønske om dette og det pågældende andet offentlige sygehus har tid og kapacitet til at se og vurdere patienter fra andre regioner.

Patienten skal i dette tilfælde selv betale for transport.

Udvisitering til samarbejdssygehus:

De enkelte regioner indgår aftaler med private sygehuse efter udbud. Herved bliver det private sygehus til et såkaldt samarbejdssygehus for den region. På denne måde kan regionen overholde sin forpligtigelse over for borgerne om behandling inden for garantiperioderne, som aktuelt er 1 måned for udredning og 2 måneder for behandling (Dette bliver formentlig ændret til 1 måned både for udredning og behandling).

Det udvidede frie sygehusvalg:

Hvis hverken det offentlige sygehus eller deres samarbejdssygehus kan overholde udrednings- eller behandlingsgarantien, vil den enkelte borger have muligheden for frit at vælge et privat behandlingssted, som er godkendt til at udføre den pågældende behandling.

Du finder flere informationer om reglerne her: https://www.sundhed.dk/borger/behandling-og-rettigheder/sygehusvalg/frit-sygehusvalg/