Instruks efter injektionsbehandling med Ikke-permanente FILLERS Hyaluronsyreprodukter
Download vejledning
Gem eller print vejledningen, så du har den ved hånden.
Vi anvender produkter hvor indholdsstoffet er hyaluronsyre. Produkterne kommer fra Allergan (Juvederm), Mertz (Belotero) og IBSA (Aliaxin). I de fleste produkter findes 0,3 % lidocain (lokalbedøvelse).
Injektionsbehandling med Hyaluronsyre produkterne kan gentages, når det ønskes.
Normale bivirkninger
Umiddelbart efter behandlingen vil det behandledeområde ofte være lidt rødt og lidt hævet med en prikkende fornemmelse. Dette er en ganske normal følgevirkning af selve injektionen. Ubehaget forsvinder som regel 1 til 2 dage efter behandlingen.
Blodudtrædning ” blå mærker” ses jævnligt og forsvinder som regel i løbet af 1-2 uger.
Hævelsen efter læbebehandling kan undertiden vare ca. 1 uge.
Instruks efter behandlingen
Undgå overdrevet mimik, indtagelse af alkohol og brug af make-up de første 12 timer efter behandlingen. Undgå at berøre det behandlede område indtil 12 timer efter behandlingen har fundet sted. Herefter kan en let make-up lægges, og området kan vaskes forsigtigt med vand og sæbe.
Sov med hovedet lidt højt de første nætter. Sov ikke på maven. Ved behandling af læber og området under øjnene er der ofte hævelse, og kolde omslag de første dage kan afhjælpe dette.
Undgå:
- Kraftig varme (f.eks. solarium og solbadning) eller ekstrem kulde de første 48 timer efter behandling.
- Træning eller sport lige før og op til 24 timer efter behandling.
- Flytransport de første 24 timer efter behandling.
- Codimagnyl, magnyl, brufen, ipren eller lignende medicin eller fiskeolier kan øge forekomsten af ”blåt mærke” og blødning ved injektionsstedet.
Komplikationer
Komplikationer optræder sjældent, nogle ekstremt sjældent.
Henvend dig straks hvis der indenfor de første dage kommer:
- Smerter i det behandlede område og specielt hvis der samtidigt er blå misfarvning, dette kan være tegn på nedsat blodtilførsel til et område i ansigtet.
- Synsforstyrrelser eller ophævet syn.
- Akut kraftig allergisk hævelse af læberne og omkring øjnene, Angioødem.
Henvend dig hvis der kommer en fast blodansamling eller knudedannelse.
Henvend dig hvis der kommer tegn på infektion.
Herpesvirus kan aktiveres. Dette gælder især ved læbeforstørrelse. Henvend dig, hvis der i efterforløbet kommer forkølelsessår.
Allergiske senreaktioner kan være faste hævelser i de områder, der er behandlet. De kan optræde flere måneder efter injektionsbehandlingen.
De fleste af disse problemer kan behandles med antibiotika og/eller Hyaluronidase, der opløser hyaluronsyren.
Kontakt Printzlau Privathospital
Du får ved udskrivelsen udleveret et telefonnummer og en mailadresse, hvor du kan kontakte hospitalets vagthavende sygeplejerske.
I weekenden passer vi mail og telefon hjemmefra. Det betyder, at der kan gå lidt tid, før vi ser og besvarer indkomne spørgsmål. Vi modtager ikke SMS.
Ved meget alvorlige akutte problemer skal du kontakte vagtlæge eller ambulance direkte, ligesom du ville have gjort, hvis du ikke var blevet opereret.