Brystforstørrende operation via armhulen

På Printzlau Privathospital udfører vi brystforstørrende operation via armhulen ved hjælp af kikkertkirurgi som betyder at du kun får et lille (ca. 3-4 cm) ar i armhulen og ikke noget ar på selve brystet. Hos Printzlau Privathospital har vi stor erfaring i denne metode som giver meget naturlige resultater og vi tilbyder denne teknik som de foreløbig eneste i Danmark.

Operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse hvorunder du bliver overvåget nøje af vores erfarne anæstesilæger og sygeplejersker.
Der lægges lokalbedøvelse omkring brystet og i armhulen svarende til arrets placering. Herefter forberedes ‘lommen’ til implantatet hvorunder musklen bliver løsnet delvis med en fin lille krog og ved hjælp af kikkerten har kirurgen et nøjagtigt og forstørret billede af det hele.
Det implantat som du har valgt sammen med din kirurg lægges herefter ind via armhulen og placeringen kontrolleres nøje ligesom man sikrer sig at alt er symmetrisk og tilfredsstillende. Man lægger desuden en sidste dosis lokalbedøvelse i musklen for at denne kan slappe bedst muligt af efter operationen og at du kan være så fri for smerter som muligt. Til sidst syes arrene med selvopløselige tråde som ikke skal fjernes og dækkes med tape. Hele operationen varer ca. en time.

Lige efter operationen

Du får en BH på umiddelbart efter operationen som du skal have på indtil første kontrol efter ca. 14 dage ved sygeplejersken. Derudover får du et brystbånd som skal sidde stramt og som du også skal have på dag og nat indtil du kommer til kontrol. I visse tilfælde vil sygeplejersken anbefale at du har brystbåndet på i yderligere to eller fire uger.
Du bestemmer selv om du vil overnatte på klinikken eller gå hjem samme dag. Vi anbefaler at du bliver hentet når du skal hjem og at du har nogen hos dig de første par dage som kan hjælpe dig hjemme da du kan være træt og have smerter.

Efter din brystforstørrende operation via armhulen

Du skal sørge for at tage den anbefalede smertebehandling på de angivne tidspunkter for at du kan være så smertefri som muligt.
I begyndelsen vil brysterne være hævede og spændte, dette er helt normalt og aftager i løbet af de første uger. Hvis du har fået blå mærker forsvinder disse også af sig selv. Du må gerne smøre med fugtighedscreme og massere let under påføringen.
Du kan bade efter 24 timer, BH og bryststrop aftages men den hudfarvede tape (plaster) som sidder på arrene skal du lade sidde når du bader. Den dupper du tør men hvis den efter nogen tid løsner sig gør det ikke noget.
Du skal udgå tunge løft de første 4 uger efter en brystforstørrende operation via armhulen og undgå træning og løb de første 6-8 uger efter operationen. Du må ikke bade i svømmehal eller havvand de første 14 dage eller indtil sårene er lægt. Vi anbefaler ikke at du ligger på maven de første 6 uger. Du kan lægge dig forsigtigt på siden så snart det ikke er ubehageligt.
Efter 3 måneder kommer du til kontrol hos din kirurg som kontrollerer at resultatet er som det skal være. Efter denne kontrol er der ikke længere nogen restriktioner og du kan bevæge dig og gøre de ting du plejer uden at tage specielt hensyn til dine bryster.
Arbejde kan genoptages efter nogle dage såfremt du har stillesiddende arbejde, men det kan være rart at vente til efter en til to uger hvor brysterne ikke er så hævede længere.
Du må ikke få sol direkte på arrene det første år efter operationen, men da de er placerede i armhulen er dette som regel ikke noget praktisk problem og det er heller ikke noget problem at flyve efter en brystforstørrende operation.

Ring til os på 72440606 hvis du har yderligere spørgsmål eller vil booke en tid til forundersøgelse!