Botox og Fillers

Botox og fillers anvendes til behandling af aldringsforandringer i ansigtet. Typisk anvendes Botox og fillers i de tidlige stadier af aldringsforandringer, imens de sværere forandringer behandles med kirurgiske indgreb.
De typiske behandlinger er udglatning af bekymringsfurer, udglatning af panderynker, udglatning af rynker omkring øjnene, udfyldning af fordybninger under øjnene, udfyldning af furer på kinder og forstørrelse af læber.

Hvordan?
Botox er en nervegift. Med Botox kan man kontrolleret lamme muskulatur ved at blokere for nerve-endernes receptorer. Effekten af Botox aftager over en periode på ca. 3 mdr. i takt med,at nerve-enderne danner nye receptorer.
Dybere rynker i ansigtet, specielt panden, bekymringsfure og smilerynker kan udglattes ved at de underliggende mimiske muskler lammes med Botox.
Fillers findes i mange forskellige typer. Overordnet kan de inddeles i blivende (permanente) og midlertidige. Permanente fillers må generelt frarådes til brug i ansigtet, da man ikke kender langtidseffekten og det er stort set umuligt, at rette op på evt. problemer. De mest anvendte midlertidige fillers består af forskellige Hyaluronsyrer, et protein som binder vand ekstremt effektivt. Proteinet nedbrydes langsomt i kroppen, hvorfor effekten aftager i løbet af måneder.

Priserne ligger fra 1.700 kr. til 5.000 kr.

BOOK en konsulation

Læs mere om Botox og Fillers