Ansigtsløft

Ansigtsløftning kommer i mange former. Ansigtsløftning kan omfatte mange af ansigtets regioner, eller være rettet mod mellemansigtet alene. Ansigtsløftning kan være overfladiske eller dybe. Resultatet af et ansigtsløft hænger sammen med typen og bør naturligvis tilpasses den enkelte.

Opstramning af senespejl og fjernelse af overskydende hud
Huden i sig selv er så elastisk, så hvis blot huden strammes op, giver den sig igen. Og efter få måneder er meget af opstramningen forsvundet. Men der ligger et tyndt, men stærkt senespejl (SMAS-laget) under huden, som kan holde sig stram i flere år, hvis det opstrammes. Og det er det, der sikrer et længerevarende resultat. Gennem kortere eller længere snit omkring øret løsnes huden derfor blot fra senespejlet, som derefter forkortes, hvorved det opstrammes. Huden strammes ikke egentlig op men trimmes blot, så det overskydende skæres af.
Nyere teknikker, som eksempelvis ”trådløft” og andre ”minimale” løft er kommet til, hvor senespejlet ikke forkortes, men i stedet hænges op i nogle tråde, der enten er syet fast efter af huden er løsnet fra underlaget. Eller er lagt ind via små stik-huller i huden. Resultaterne er generelt mindre holdbare, men operationerne til gengæld lidt mere skånsomme.

Omfordeling af fedtvæv
Gennem de samme snit omkring øret skabes adgang til det dybere liggende fedtvæv. Fedtvævet kan herefter løsnes ved de såkaldte dybere ansigtsløft, eller trækkes op ved hjælp af tråde, såkaldt MACS lift.

Opstramning af muskulatur
Den mimiske muskulatur og senespejlet kan strammes op ved at zdet såkaldte SMAS lag deles og syes højere oppe mod kindbenet eller duplikeres. På halsen kan den overfladiske muskulatur opstrammes gennem et lille snit under hagen.

Priserne ligger fra 49.500 kr.

BOOK en konsulation

Læs mere om ansigtsløft